skat logo

Energivejleder

FÅ PROFESSIONEL ENERGIVEJLEDNING FØR DU RENOVERER DIT HUS
Ejer du en mindre bygning eller bolig, der skal renoveres, eller synes du, energiregningen er for høj? Så er det en god ide at starte med at kontakte en energivejleder. Energivejlederen er en håndværker, som ud over at arbejde inden for sit eget byggetekniske område er i stand til at vurdere bygningen som helhed: Hvor kan der sættes ind for at spare på energien?

En energivejleder kan give et godt overblik over de mange forskellige muligheder som f.eks. en kedeludskiftning, solvarmeinstallation, udskiftning af vinduer eller efterisolering. Energivejlederen er dermed en nyttig dialogpartner
til at skabe et beslutningsgrundlag for, hvad der kan gøres i din ejendom.

Energivejlederen kan være med til at vurdere, hvilke tiltag der især vil kunne forbedre varmeøkonomien, og hvordan man kommer videre. Han vil også kunne vurdere, om problemer med træk vil forsvinde, hvis der installeres gulvvarme, eller om trækken kommer fra et dårligt isoleret vinduesparti? Hvis du overvejer at renovere din bolig, er det næsten altid en rigtig god forretning samtidig at energirenovere – også dette kan energivejlederen give
råd om.

Endelig kan energivejlederen hjælpe med at udføre energiforbedringerne.